Michael Crichtons (Jurassic Park, Kuglen mm.) nye roman Timeline handler om tidsrejser. På samme måde som han fik nutidens gen teknologi til let og elegant at udvikle sig levende dinosaurer i bor tid, får i han i Timeline nutidens kvanteteknologi til frembringe tidsrejser. Det er ihvertfald let at slå på at meget vil blive muligt: "Ved udgangen af det nittende århundrede følte man at man kendte de basale og grundlæggende principper som afgør hvordan det fysiske univers opfører sig. Ikke flere store opdagelser, blot lidt detaljer hist og her. største delen af nyskabelser i det tyvende århundrede kunne man ikke have forudsagt - fordi de ifølge gældende teori var umulige eller lidt for fantasifulde". Nu er alt så muligt. Der er givet frit slag for hvad fremtiden vil bringe :-) Og han springer så på hovedet ud i det: Det smarte firma ITC fremtvinger "en ortogonisk koordinat ændring i multiverset ved hjælp af kvanteteknologi". Man benytter Hugh Everetts mangeunivers teori. hvori det hedder sig det univers vi kan se er blot et af de uendeligt mange i multiverset. Universer som eksisterer side om side. Et univers hvor vi gik til venstre ved et bestemt kryds - et andet hvor vi gik til højre osv. Et univers hvor vi har grøn skjorte på om onsdagen - en anden hvor vi har en rød på. ITC skaber så forbindelser mellem universerne via ormehuller i kvanteskummet. Subatomare fluktuationer i rum-tids kontinuumet. For at lave en tidsrejse skal så sende et menneske gennem et sådant ormehul. Ind i et andet univers. Tid og rum. Et menneske er information. Al den information som er indeholdt i et menneske komprimeres ved hjælp af en lukket fraktal algoritme. Alt dette er selvfølgelig uhyre beregnings tungt. Men heldigvis har de gode mennesker ved ITC en kvantecomputer til deres rådighed. Man beskriver så et levende væsen i en elektronstrøm som sendes gennem et ormehul til et andet univers. Personen opløses i vor del af multiverset og befinder sig da allerede i det andet - hvorfor man ikke der behøver en maskiner der til at rekonstruerer elektronstrømmen til at menneske - Eller rettere, når en person ankommer, ankommer han ikke fra vort univers, men fra et univers, hvor man ved hvordan man rekonstruerer en elektronstøm i en anden del af multiverset til et menneske, vupti. Dog for at sætte alt dette igang bliver man nød til at opløse personen i vor del af multiverset, originalen. Summa sumarum: Et menneske forsvinder i vor verden og dukker op i ... Frankrig år 1375. Eventuelle tidsparadokser korrigeres af egenskaber ved multiverset. I.e. kan ikke opstå med stor sandsynlighed. En ganske underholdende bog. Glæder mig til at se den uundgåelige film ! Simon Laub