Bevidsthed og "jeg". ==================== Antonio Damasio har i bogen "The feeling of what happens" gjort sig nogle tanker om hvordan krop, foelelser og bevidsthed haenger sammen. Og hvordan et menneskes "jeg" skabes. Damasios baggrund er, som andre hjerneforskeres, et stort materiale af patienter, som har haft laesioner forskellige steder i hjernen. Dette har man saa kunnet studerer effekten af. En patient har f.eks. skadet hjernecentret amygdala - og kun det - vedkommende fungerer saa egentligt ganske normalt bortset fra "smaa" sideeffekter, saasom en manglende evne til at forstaa frygt. En skade paa Broca centret giver alvorlige taleforstyrelse osv. En organisme skal kunne reagerer paa sine omgivelser. ----------------------------------------------------- At reagere paa omgivelsernes aendringer er selvsagt vigtigt for en organisme. Saa en mekanisme der kan hjaelpe med at behandle de billeder, som en organisme danner af sig selv og sine omgivelser vil givetvis vaere en fornuftig ting. Bevidsthed er netop en saadan mekanisme. Herunder ogsaa dannelsen af et "jeg". Men ogsaa foelelser kommer med i vaerktoejskassen, der skal bruges i overlevelseskampen. Vel er samspillet i en hjerne mellem krop, foelelser, bevidsthed, "jeg" mm. stadig i stor udstraekning ukendt land, men Damasio toer alligevel godt give sit bud paa hvordan det maaske haenger sammen. Ved at kigge lidt naermere paa en foelelse kan man faa et overblik: Foelelser (glaede, sorg, frygt, vrede, overraskelse, vaemmelse mm.) handler om en organismes liv, mere praecist dets krop, hvor meningen som sagt er at opretholde livet. Foelelserne skal skabe (i krop og hjerne) en reaktion til en bestemt situation. Reaktionen kan saa vaere vaere at flygte, slaas, spise, parre sig osv. Eller maaske skal der foerst skabes en regulering af den indre tilstand, saa der gives mulighed for en saadan senere reaktion. En fugleunge i en rede kan se et stort objekt flyve over reden. Ungen ved ikke at dette kunne vaere en fjendtlig oern, og er ikke bevidst om at situationen er farlig. Alligevel kan der formes et visuelt billede i fugleungens hjerne. Andre dele af dens hjerne kan lave en respons paa disse indre billeder, neuralt og motorisk, nemlig at krybe sammen i reden. Fugleungen behoever ikke at vaere bevidst om dens foelelse af frygt. Ungen behoever saagar ikke at have en at fornemmelse for et "jeg" der goer disse ting. I.e. man kan selvfoelgelig godt forestille sig en organisme med en krop og en hjerne, hvor hjernen indeholder en repraesentation af kroppen - uden at der er et "jeg" nogen steder. Det giver nok liv, og en repraesentation af liv. En organisme der kan reagerer paa sine omgivelser. Men (selvfoelgelig), uden et "jeg" vil man mangle en ejer af dette liv. Bevidsthed som hoejedepunktet af evolutionen? -------------------------------------------- Ved mere avancerede adfaerdsmoenstre er det dog nok en god ide at have baade bevidsthed og et "jeg". Og her er der en del konkurrende teorier om hvordan vi danner bevidsthed og et "jeg". Damasio forkaster de fleste inden han naar frem til sin egen. En af de forkastede ideer gaar ud at det er sproget der giver os bevidsthed. Ikke en god ide ifoelge Damasio. Ifoelge Damasio refererer sprog til eksisterende ting. Hvis "jeg" og bevidsthed var frembragt af sproget ville det vaere et temmeligt enestaaende tilfaelde af ord uden bagvedliggende begreb? Derudover har han studeret patienter med alvorlige hjernelaesioner i sprogcentrene- uden at han har kunnet konstatere at de skulle vaere mindre bevidste end alle os andre. Hos Damasio er bevidsthed heller ikke det samme som vaagenhed, hukommelse, sprog eller raesoneringsevne. Bevidsthed er heller ikke hoejdepunktet paa den biologiske evolution. For ham er hoejdepunktet snarere det samlede menneskelige samfund med dets sociale-, religioese- og politiske organisationer. Og oven paa bevidsthed har han mange andre ligesaa vigetige byggesten: arbejdshukommelse, hukommelse, sprog, kreativitet, retfaerdighedssans, sociale faerdigheder mm. Men bevidsthed, en organismes bevidsthed om dets eget selv og dets omgivelser, er selvsagt en vigtig ingrediens i hvad det vil sige at vaere menneske. Den biologiske funktion der kan faa os til at kende glaede, lidelse mm. Uden fornemmelsen af et "jeg" fanget i at vaere bevidst om noget, ville de tanker en hjerne genererer vaere uden ejer. Organismen ville ikke vide hvem disse tanker tilhoerte. "Core consciousness" og "Extended conscoiusness". ------------------------------------------------ Som udgangspunkt mener Damasio at menneskelig bevidsthed ikke er en monolit. Istedet kan bevidsthed ifoelge Damasio inddeles i "core consciousness" (som giver en organisme en fornemmelse af et "jeg" paa et givet tidspunkt paa et bestemt sted) og "Extended consciousness" (som giver et mere udvidet "jeg". En identitet og en person. Og placerer "jeg'et" i en individuel historie, bevidst om liv levet og med forventninger om en fremtid - opmaerksom paa "jeg'ets" kontekst). De to typer bevidsthed skaber saa to slags "jeg". "Jeg'et" der skabes af "core consciousness" er en transient stoerrelse, som genskabes hele tiden for hvert objekt som hjernen interagerer med (et "core self"). Mens vores saedvanlige forstaaelse af et "jeg" haenger sammen med "extended consciousness" og er "core consciousness" udvidet med de mange facts som karakteriser en person. Damasio kalder dette udvidede "jeg" det autobiografiske selv. I begge tilfaelde skal "jeg-et" have et uforanderligt referencepunkt. Og her kommer organismens legeme saa i betragtning - da en modstrid med denne antagelse jo nok betyder at organismen er doed. Et "proto-jeg" bestaar saa af de neurale moenstre der repraesenterer kroppens status i et givet oejeblik. Men "core self" er ikke identisk med dette "proto-jeg". I "core consciousness" er alt en relation - mellem enhver form for ydre objekt, og saa et "jeg". Dette er en konstant opdagelse. En ting og lige ved siden af en fornemmelse af et "jeg", der observerer denne ting. Der er to spillere, en organisme og et objekt, hvor "core-consciousness" dannes igennem forholdet mellem disse to. Naar man observerer en ting, faar man lavet en neural repraesentation af det. Men ikke nok med det - en saadan observation vil aendre organismens egen repraesentation (proto-jeg'et). Et nyt map repraesenterer saa denne aendring. Relationen mellem objekt og organisme. Altsaa, foerst mappes aendringerne i protoselvet (forudsaget af et ydre objekt). Dernaest mappes relationen mellem aendringer i protoselv og ydre objekt. Med andre ord - DENNE MAPNING ER SAA EN ORGANISME DER ER VED AT REPRAESENTERE SIN EGEN AENDREDE STATUS. Dette paagaar hele tiden, hvorved vi konstant har et vidende "jeg". Dette "jeg" er vi altsaa bevidste om, hvorimod vi ikke var bevidste om proto-jeg'et. Ud af den tomme luft er der skabt noget nyt - et "jeg" !!! En organisme der er igang med at repraesentere sine egne skiftende states skaber altsaa paa forbloeffende vis en vidende enhed inde i denne fremadloebende historie. Man ved at man eksisterer fordi man er midt i en historie med een selv som hovedperson placeret midt i handlingen at vide. Den fortloebende historie (der fortaelles om et protoselv, der aendres af ydre objekter) er det samme, som at foele at man er ved at vide, hvilket igen er starten paa bevidsthed. Naar man saa har faaet genereret et "jeg" kan alle de tanker, billeder mm., der ellers er i hjernen, blive "mine" tanker og billeder. Ifoelge Damasio er der sikkert ikke een, men flere saadanne bevidstheds-generatore i hjernen. At processen opleves glat, med en ejer og et objekt skyldes blanding og udglatning - men hvordan denne "udglatning" af disse processer saa laves udtaler Damasio sig ikke om. Et "jeg" er et svar paa et spoergsmaal der aldrig blev stillet. ------------------------------------------------------------ Organismen spurgte aldrig "hvad sker der", "hvad er relationen mellem disse billeder og denne krop" - Men foelelsen af et "jeg" der overvaager, er begyndelsen til svaret paa disse spoergsmaal. Hos mennesker kan denne historie saa hurtigt omsaettes til ord. Damasios vigtigste pointe er nok, at "jeg'et" hos ham ikke forklares ved et lille super kontrol center et eller sted inde i hjernen, som saa styrer resten af hjernen. Men at "jeg'et" frembringes via mekanismen beskrevet ovenfor. Psykologer mener saa ioevrigt, at mennesker danner det autobiografiske "jeg", omkring ved 18 maaneders alderen. Foer maa verden saa unaegtelig vaere noget forvirrende. Ethvert objekt holdes op mod proto-jeg'et og man har et "core self", men der er ingen relation mellem de forskellige objekter, der er ingen fortid og der er ingen fremtid. Nogle vil vel saa sige at det lyder dejligt. Det ligner da den totale uskyld, naar man saaledes ikke er tynget af fortiden eller af forventninger om fremtiden. Under alle omstaendigheder er "core consciousness" ihvertfald noget ganske andet end det "autobiographical self", hvori der indgaar genetiske nedarvede traek og tilboejeligheder, plus traek der er resultat af opvaekst og kultur. Plus, hvor man har adgang til et helt livs oplevelser, noget der ogsaa er uden for "core consciousness" raekkevidde. "Jeg'et", foelelser og bevidsthed behoever en krop. -------------------------------------------------- Hvis bevidstheden begynder at lyde noget mekanisk, saa faar Damasio det hurtigt til at lyde biologisk igen, ved at klarlaegge hvor taet et menneskes foelelser, bevidsthed og "jeg" er forbundet til kroppen. Det sker ved igen at kigge naermere paa foelelser. Hvordan er det lige vi bliver bevidste om en f.eks. en foelelse? Ifoelge Damasio kan man kigge paa et haendelsesforloeb, hvor et objekt kommer indenfor f.eks. synsfeltet. Det kan saa give anledning til en foelelse, som saa kan goeres bevidst paa samme maade som man kan blive bevidst om ydre objekter - her er der bare tale om et indre objekt. Men i princippet er foelelsen bare et objekt som alle de andre objekter, ihvertfald ifoelge Damasio. Mere praecist - et objekt processeres visuelt, og der dannes en repraesentation for dette objekt. Denne repraesentation kan saa maaske aktiverer en bestemt foelelse. Foelelsen udloeser saa forskellige aktiviteter i kroppen og i andre hjernecentre. Som man saa kan blive bevidst om ved at protoselv repraesentationen aendres p.g.a. disse foelelser (objekter). Paa sammen maade som der kan skabes bevidsthed om andre objekter. Her er der saa skabt bevidsthed om en foelelse. Det bemaerkelsesvaerdige i historien her er at baade foelelser og bevidsthed er relateret til en krop. Kroppen repraesenteres i proto selvet. Foelelser fortaeller en historie relateret til en krop. Ved hjaelp af Damasios "bevidsthedgenerator" kan protoselvet og foelelsen tilsammen give os bevidsthed om foelelsen. Bare ord? ---------- Men bevidsthed er stadig et uhyre subjektivt begreb. Man kan ikke opleve en andens bevidsthed. Hvordan? skulle man flytte sin egen core consciousness ind i en andens hjerne? det ville jo ikke goere nogen forskel, saa vil bevidstheden jo stadig bare vaere andens. Men tager man noget af sit eget autobiographical self med ind i en andens bevidsthed er det jo ikke laengere den andens bevidsthed man oplever. Til trods for dette mener Damasio nu godt at man kan tale om bevidsthed uden at blive indfanget i bevidsthedens subjektive natur. Men der er selvfoelgelig andre opfattelser af hvad bevidsthed er end Damasios. Mange vil sikkert vaere stoedt paa Daniel Dennetts "multiple draft model" (beskrevet i hans bog "Conscoiusness Explained") - her danner de forskellige hjernecentre parallelt deres egen forstaaelse af virkeligheden - og ovenpaa det har man saa noget, som Dennett sikkert ville kalde, software (koerende i hjernen). Denne software koerer saa serielt og giver derved et centrum og et fokus for disse mange forskellige parallelle historier. Det endelige billede af hvad der mere praecist sker, maa vi jo saa nok vente med lidt endnu. De forskellige udlaegninger nu konkurrerer snarere om at vaere den bedste metafor for hvad der virkelig sker. Damasios hovedbegreber i kort form: ------------------------------------ Core self: Core self gemmer sig i den fortloebende fortaelling om et protoselv der aendres af et objekt. Core self kan udloeses af ethvert objekt. Denne mekanisme er den samme igennem hele ens liv. Vi er bevidste om et core self. Core self er hovedpersonen i bevidsthed - der er hele tiden nye objekter til at skabe aendringer paa proto-jeget, saa core self genskabes konstinuert og virker derfor kontinuert. Protoself: Protoselvet er de neurale moenstre, som repraesenterer organisme nuvaerende status. Fra oejeblik til oejeblik paa mange niveuaer i hjernen. Vi er ikke bevidste om et proto-jeg. Autobiographical self: Core selfs oplevelser kan gemmes - og aktiveres senere hen som eksplicitte billeder. Gamle oplevelser kan delvis blive motificeret af senere oplevelser. Den autobiografiske jeg kraever et core self da aktivering af disse oplevelser kraever ny aktivering af core consciousness. 21 Maj 2002 Simon Laub