13. juli 1997 16:38 dk.politik,dk.chat En dejlig dag i KBH. En dejlig dag i København. ------------------------------- Lørdag den 12 Juli skulle præsident Clinton besøge Danmark. Noget jeg bestemt ikke ville gå glip af, hvorfor jeg kl. 12.00 stod linet op på Nytorv i København. 3 1/2 time før det store øjeblik. Jeg havde for sent opdaget at hvis man ville være på Nytorv skulle man have billet. Billet til at tilhører folket i første række, mens det rigtige folk jo altså blev holdt på noget bedre afstand. Jeg forstod at billetterne var uddelt til de ansatte i udenrigsministeriet, plus deres mænd og koner + børn osv. Firmaer der stod for stillads osv. have åbenbart også kunnet dele ud. Onsdag havde jeg ellers talt med en ansat i udenrigsministeriet, der havde fortalt mig at der var god plads til alle og kun enkelte ministre havde fået billetter. Dette var så det man på godt dansk kalder en løgn. Men sådan kom jeg altså til at stå i den folkelige afdeling og vi kunne da så titulere dem foran som pampere og iøvrigt have det evigt sjovt. Så det var såmen fint nok. ---- 3 1/2 time er dog lang tid at stå og vente, selv på en præsident. Den første underholdning stod en mand i gult spraglet tøj for. Han gjorde sit bedste og sang om sin "girlfriend" og hvordan "vi alle sammen skulle komme til Whyoming." . Ingen respons. Så ville han hilse på sine venner fra universitet ude på amager (stolt). Ingen respons. Så forlod han slukøret scenen. Så man næsten havde ondt af ham. Blandt "pamperne" fik min sidekvinde øje på Frits Helmuth som åbenbart har forbindelser til enten byggebranchen eller udenrigsministeriet. Hun begyndte at skrige "hej, brøgger", "Jeg elsker dig Frits" osv. Indtil der blev tysset på hende. Efterhånden begyndte vi at blive godt mast bagfra. 3 betjente springer pludselig ind i mængden, hvor de spørger efter identifikation på en af os fra folket : "Du er ikke dansker", siger de til et folkelige element. Hvordan de så end kunne vide det. Men oppe fra vinduerne forstår man så at vi allesammen er blevet fotograferet - og uheldige elementer peget ud. Det var jo også en meget farlig situation, hvis han på 50 - 75 meters afstand slyngede en flaske op mod Clinton ? Nu er der efterhånden godt proppet til også blandt "pamperne", og det er svært egentlig at se talerstolen. Et folkeligt element fortæller at han lige kommer fra Spanien, hvor Clinton var kørt lige forbi ham, med kun to sikkerhedsvagter, og at han kunne tydeligt se ham, selv bag de tonede ruder. Her er der skarpskytter på tagene, og politifolk i alle vinduer, og Gud ved hvor mange betjente udkommanderet. Vi nærmer os højdepunktet. En musikvært fra Danmarks radio fortæller lange historier om hvilket historisk øjeblik dette er. Og hvor fantastisk det er at være her på pladsen. Hvor dejlig København er. Hvor skønt det er at være Dansker og Københavner. Og hvor kedeligt det er at være i Grenå. Nede hos os i folket er Larry fra New York kommet op at slås med en møver. Diverse ukvemsord udveksles. Mærklig nok er der ingen der buer af denne musikvært. VIP logen udfyldes. To sidemænd fortæller stolt om VIP begrebet At VIP i Danmark betyder Marianne Jelved, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup er åbenbart ikke gået op for dem. På storskærmen er der billede af socialminister Karen et eller andet. En sidekvinde fortæller om en Eric Clapton koncert hun har været til, hvor Karen også var der. Vi i folket måber. Nogle begynder at skrige "Hvornår kommer Michael Jackson". Endelig, efter pigekor, klassisk koncert og klaverpimperi - der altsammen er gået totalt hen over hovedet på os nede i folket. kommer de Bill Og Poul. der vinkes med de uddelte flag til den stor guldmedalje. Pamperne foran os tager hinanden på skuldrene, så vi i folket slet ikke kan se noget. Til alt held er vi dog også travlt optaget med at kaste flasker efter nogen der gør grin med USA på toppen af et læskur. Nyrup vil sige noget. Vi begynder at buehe : " Go home, nollerup" etc. To socialdemokrater der havde sneget sig ind til os i folket prøver at tysse på os, hvilket det kun bliver meget værre af. Heldigvis forstår TV vel at fjerne disse folkelige optrin og Nyrup ænser ihvertfald ingenting. Men starter på talen om sig selv som frihedens forkæmper. Clinton afløser. Og når der ikke er vilde jubelsudbrud. Kan man godt se ham et sted dernede i det fjerne. Han roser Danmarks indsats for NATO og den danske regerings støtte til NATO. At de radikale i sin tid stemte nej til NATO er glemt. At den danske regering reelt var allieret med Hitler i de første krigsår, og senere en af de mere lunkne allierede - det er totalt glemt nu. Clinton ser dog noget træt ud bag det drengede smil. Og han halter ret slemt. Det afsluttes med temaet fra StarWars. Kun meget tænksomme elementer stiller spørgsmåls tegn ved hvad de to herre på scenen har gjort for frihed og retfærdighed. Clinton har ført valgkamp i de sidste 20 år, og vundet ved at trykke folk i hånden kigge dem dybt i øjnene og sige "I understand you". Nyrups bedrift er vel mest at de radikale bedre kunne lide ham end andre kandidater. Starwars temaet brager videre mens vi forlader området bagud på vej ned mod universitetet. Bagved her igen er de lokale imperial stormtroopers igang med manøvre. En tysk turist er bekymret over sin "PKV". Der er slagsmål i optræk. Flere stormtropper. Der løber rundt i kolonner, nøjagtigt ligeså åndssvagt som dem fra STARWARS. Ved børnehuset (BZ-rede) går det så løs med at vi med fotografi-apparater begejstret fotograferer dem der er ved at brænde amerikanske (uddelte) flag af. Mens kampbetjente træner diverse formationer. Og den tyske turist hele tiden vil snakke om sin "PKV" til en overbetjent der ikke ænser ham. Gunna Starc (stav), tidligere VS medlem står der også og er meget ophidset over et eller andet. Videre i en stor bue tilbage til rådhuspladsen. Hvor den forhutlede ungdom med hårfarverne grønt, blåt og gult står med sorte flag og ser sure ud. Det er ellers en dejlig eftermiddag, hvor man står og nyder sin is, mens TV - lorry filmer en af disse ungdommer, der er ved at kaste sit had på en flagstang. 3 japanske turister prøver også at forevige det til hjemmebiografen i Yokohama. En dejlig dag i København er ved at være til ende. -Simon