Drugs and Consciousness.
Reflections based on "The private life of the brain" by
Susan Greenfield.
Posted on UseNet:
Fra:Simon Laub (silanian@mail.tele.dk)
Stoffer og Bevidsthed.
--------------------------
Tilsyneladende slapper en del mennesker af med at fodre sanserne og goere det
vanskeligere for bevidstheden at arbejde med abstrakte problemstillinger
???
OVERDREVENT: I en parodi paa det moderne menneske siges det at man
helst skal have en begivenhedsrig hverdag, hvor den indre bevidsthedstroem
ustandselig bliver afbrudt af ydre input. Tv, musik, traffik, moeder,
telefonsamtaler etc. I fritiden skal man slappe af med 60 km/t paa vej ned af en
skiloejpe, godt paavirket af ecstasy paa et dansegulv, bungy jumping, med "en
god flaske vin fredag aften", "paa indkoebstur loerdag formiddag", med at koebe
et nyt par sko (par nr. 247), med at ryge etc. Man skal "realiserer" sig selv
ved at sige eller goere saa maerkelige ting, at omverdenen reagerer og smider
noget tilbage i hovedet af een, som man saa skal bruge alle sine kraefter paa at
bearbejde - hvorved ens bevidsthed igen bliver dejligt distraheret fra andet
arbejde. Eller man skal leve sig helt ind i en fodboldkamp og staa og skrige alt
efter om en bold befinder sig paa den ene eller den anden side af en kridtstreg
etc.
???
------
Efter laesning af Susan Greenfields bog "the
private life of the brain", kan jeg egentlig komme i tvivl om hvad forskellen er
paa dette billede af det moderne menneske og saa en stofmisbruger !
Det
virker mere som gradsforskelle end egentlig forskellige aktiviteter.
Man kan
naesten faa den tanke at store dele af menneskeheden er sygeligt optaget af at
skaere deres fulde bevidstheds potentiale fra.
Som sagt er det en ganske
tankevaekkende bog, og man kan godt undre sig over at den ikke har gjort noget
stoerre vaesen af sig paa det danske marked. Det er da bestemt ikke fordi vi
ikke kender alle de aktiviteter hvor bevidstheden bliver skaaret ned via stoffer
eller andet!
Bogens afsnit om stoffer er specielt interessant.
Man
hoerer ofte at nogle faar "bevidsthedsudvidende" oplevelser af at tage stoffer.
Her gennesgaaes det klart at stoffer er "bevidstheds- indskraenkende", ikke
"bevidsthedsudvidende".
Og saa altsaa disse subtile hentydninger til at
stofpaavirkning maaske ikke er saa vaesentlig forskellig fra andre aktiviteter
som vi faktisk opfordres af samfundet til at kaste os ud i.
Hvor man burde
have en modbevaegelse, der arbejdede for mere bevidsthed, ikke mindre
:-)
------
Vedr. de konkrete rusmidler kan man bl.a.
laese:
Et rusmiddel gaar ud paa at haemme forbindelsen til personlige
vaerdier, historie og saedvanlige maade at opfatte tingene paa. At aendre
bevidstheden paa en mere eller mindre dramatisk maade (saa man ikke laengere
forstaar verden saa godt).
Hyppigste rusmiddel er alkohol. Forbindelserne
rundt i hjernen forringes midlertidigt. Det bliver svaerere at finde relevante
associationer til en given situation, hvilket igen goer det svaerere at finde de
associationer som kunne tilfoeje mening til en given situation.
Man bliver
istedet dirigeret af ydre oplevelser. Praktisk hvis man ikke oensker at
integrere oplevelser i fortid og fremtid! Endnu mere alkohol begynder saa at
slaa endnu flere ting fra, saa man f.eks. ikke kan holde belancen mere, talen
bliver sloeret, for til sidst at slaa bevidstheden fra.
Cannabis virker udfra
samme laest.
Svagere neural kommunikation. Restriktioner paa de individuelle
personlige associationer. Fjernelse af foelelse af ens eget selv. Abstrakt
logisk taenkning slaaes fra. Og der fokuseres paa her og nu af ydre
input.
Men for nogle er det slet ikke effektiv nok bedoevelse af
bevidstheden.
Nogle kraever de staerkere bedoevelser opium, eller den
staerkere morfin (evt. behandlet til heroin). Hvor man i en overdosis faar
slaaet saa meget fra at de regioner der skal regulerer aandedraettet - ogsaa
slaaes fra. Og personen holder op med at aande.
Grunden til at mange af disse
opium stoffer kan vaere smertestillende er sikkert at bekymringer vedr.
fremtiden eller spekulationer vedr. fortiden ganske simpelt bliver langt
svaerere at faa fat i. Man foeler maaske nok stadig smerte. Men det kan ikke
integreres med andre dele af hjernens forstaaelse. Og foelgeligt betyder det
ikke saa meget!
Andre gaar efter stoerre aktivitet med speed, kokain, ecstasy
mm. Hvor den ekstra aktivitet saa ganske hurtigt betyder overbelastninger, saa
hjerne forbindelser "slaar fra".
Ecstasy er jo specielt godt fordi man her
faar cuttet, som for de fleste stoffer, muligheden for at fastholde et
integreret billede af personlig fortid og fremtid (bevidsthed), men lader sig
dirigere rundt paa danse gulvet styrret af ydre indtryk, uden mulighed for at
kunne fastholde tanker om sidste aars skatteregnskab eller mormors foedselsdags
fest. Musikken skal jo selvfoelgelig ogsaa helst vaere uden alt for megen
melodi, da en person paa stoffer ikke vil kunne registrerer dette.
LSD er
ogsaa fint da det giver ukontrolleret adgang for ikke databehandlede foelelser,
som saa indsaettes uden perspektiveret sammenhaeng i bevidstheden. Hjernens
normale databehandling af input er delvist slaaet fra. Igen ved at det neurale
netvaerk er blevet haemmet. Med LSD er der dog stadig mulighed for nogle
(irrationelle) associationer. Ecstasy slaar mere fra. Og foelelser uden tanker
bliver det dominerende.
Ved LSD begynder farver at lyse paa en ny maade. Ikke
eksisterende objekter bevaeger sig rundt i sysnfeltet, da man har slaaet
muligheden ned for at kontrollerer den slags ikke oenskede input. Hjernens
fornemmelse for egen position (placeret inde i hovedet) fjernes.
Amfetamin og
kokain faar sat gang i kroppens alarmberedskab. De egenskaber som urmennesket
havde brug for naar det skulle slaas eller flygte. Man begynder at interagere
med omverdenen i et langt hoejere tempo end normalt. Og har igen ikke tid til
normal databehandling. Et beskedent input behandles af hjernen som et stort
input. Og det er komplet umuligt at fastholde tankerne om sidste aars
skatteregnskab.
-------
Een af de mest forbloeffende ting ved den
menneskelige hjerne er at den for de fleste hjerneejeres vedkommende virker det
meste af tiden.
-- Sammenligner man hjernens maengde ledninger med noget man
kender fra computer industrien burde der jo vaere langt flere udfald og
breakdowns end vi rent faktisk ser. Nogle ville jo saa sikkert sige at det bl.a.
er fordi det ikke er saadan hjernen detaljeret virker (Benny Lautrup).
---
Nu burde hjerneejere jo saa vaere
taknemmelige for det fantastiske stykke teknologi de har faaet stillet til
raadighed, men istedet proever mange af dem jo at faa det til at virke
daarligere.
Specielt burde de jo vaere glade for deres bevidsthed. En
bevidsthed som ingen ioevrigt har kunnet lokalisere til et bestemt sted i
hjernen. I.e. man kan ikke beskadige neuron x,y og z, hvorefter man saa ikke har
nogen bevidsthed mere.
Computere kan idag (jan. 2002!) lave talegenkendelse,
billedbehandling, genkende f.eks. objekter i et billede mm. Men kan ikke forstaa
dem. I.e. danne forbindelser mellem det genkendte og en indre model af verden,
sammenhaengen hvori en genstand omtraeder.
Hjernen derimod kan baade genkende
objekter i den ydre verden, samt relaterer dette til en indre model (Lars
Kai Hansen og Benny Lautrup).
Men det er altsaa det man saa kan faa
fucked up med diverse drugs.
Eller man kan nedtone den indre model til en
karikatur. Hvilket det efter laesning af Susan Greenfields bog forekommer mig at
en god del af vestlig kultur gaar ud paa :-)
Man burde, naturligvis,
istedet vaere mere begejstret for den indre bevidsthed
:-)
-Simon
Message 2 in thread
Fra:Simon Laub
(sil@ccieurope.com)
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
Dato:2002-01-14 01:40:20
PST
ps.
Jeg er blevet gjort opmaerksom paa at problemstillingen ikke
er ny. Og at man i de gode gamle dage havde de samme problemer, hvor man som en
del af kuren bare kunne gaa ud i oerkenen :-) Og at det kan man da
stadigvaek
www.sinai.dk/
Aahh jo. Intet nyt under solen
:-)
Simon Laub
Message 3 in thread
Fra:Jens B.
(jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com)
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
Dato:2002-01-14 04:37:21
PST
"Simon Laub"
news:3c41db5c$0$242$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
OVERDREVENT: I en parodi paa det moderne menneske siges det
> at man helst
skal have en
> begivenhedsrig hverdag, hvor den indre
bevidsthedstroem
> ustandselig bliver afbrudt af ydre input. Tv,
musik,
> traffik, moeder, telefonsamtaler etc.
> I fritiden skal man
slappe af med 60 km/t paa vej
> ned af en skiloejpe, godt paavirket af
ecstasy paa et dansegulv,
> bungy jumping, med "en god flaske vin fredag
aften",
> "paa indkoebstur loerdag formiddag", med at koebe
> et nyt
par sko (par nr. 247), med at ryge etc.
> Man skal "realiserer" sig selv
ved at sige eller
> goere saa maerkelige ting, at omverdenen reagerer
og
> smider noget tilbage i hovedet af een,
> som man saa skal bruge
alle sine kraefter paa
> at bearbejde - hvorved ens bevidsthed igen bliver
dejligt
> distraheret fra andet arbejde.
> Eller man skal leve sig
helt ind i en fodboldkamp
> og staa og skrige alt efter om en bold
befinder sig paa
> den ene eller den anden side af en kridtstreg
etc.
De fleste af vore stimulanser og aktiviteter har et eneste
formaal:
Udskillelse af dopamin i hjernen. Saa vi kan vel betragte os alle
som mere
eller mindre bevidste dopamin-misbrugere. Bare tag kaffen som
eksempel i vor
kultur. Hvor mange mennesker kan forestille sig en arbejdsdag
uden kaffe?
--
-Jens B.
Message 4 in thread
Fra:Simon Laub
(silanian@mail.tele.dk)
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
Dato:2002-01-14 15:46:53
PST
"Jens B."
news:IhA08.69>
> De fleste af vore stimulanser og
aktiviteter har ét eneste formaal:
> Udskillelse af dopamin i hjernen. Saa
vi kan vel betragte os alle som mere
> eller mindre bevidste
dopamin-misbrugere. Bare tag kaffen som eksempel i vor
> kultur. Hvor
mange mennesker kan forestille sig en arbejdsdag uden kaffe?
> -Jens
B.
>
Sikkert ikke overraskende naevner Susan Greenfield faktisk
dopamin en hel del. Plus de talrige teorier vedr. dopamin.
Den korte
historie synes for mig at vaere at det gaelder om at have "just right" maengder
dopamin. For megen dopamin er noget skidt og for lidt er ogsaa noget
skidt.
Som med alt misbrug gaelder det vel, at man kan faa nogle postive
effekter ved at rykker sig lidt vaek fra "det naturlige niveau" (og sikkert
ogsaa nogle bivirkninger). Men rykker man sig langt bliver (bi)virkningerne ret
katastrofale.
XXXXXXXXXX
----
XXXXXXXXXX
Den lange
historie:
Det lange historie starter faktisk med at hun naevner at hun
har set et TV program, hvor en transmitter, serotonin, udnaevnes til at vaere en
kemisk bremse, mens en anden, dopamin, udnaevnes til at vaere et "lykke
molekyle".
Det mener hun saa er noget for generaliserende.
Og at
hjernen i hoej grad er et spoergsmaal om hvordan mange ting vekselvirker med
hinanden, mere end at en ting er altafgoerende.
I.e. det er samme fejl
som at sige at "der er et gen", der bestemmer en eller anden ydre adfaerd, eller
disse neuroner der og der, regulere det og det. Hun ville sige at det er
taenkeligt at de kan noget med sagen at goere, men det er naeppe hele
historien.
I de noget modstridende udtalelser laeser jeg at:
Et
forhoejet dopamin niveau saetter kroppen i et alarmberedskab, ready for action.
Stimulerende.
For store maengder dopamin kan sammenlignes med for stor
traffik, saaledes at der lukkes ned for traffik, hvilket igen kan omme til at
betyde totalt traffik stop. Reducering og efterfoelgende standsning af neural
traffik.
Skizofreni har vaeret sat i forbindelse med for meget dopamin. -
Med symptomer som motorisk uro el. stivnen, afstumpet foelelsesliv,
vrangforestillinger etc. - I.e. man kan ikke kontakte alle relevante
hjernecentre for at faa en god verdensmodel.
Ifoelge SG er der dog snarere
tale om en kompliceret vekselvirkning med dopamin og mange andre stoffer. Som
tilsammen giver denne effekt.
Omvendt, naar man sover gaar dopamin
maengden ned. Alligevel er der meget der tyder paa at hjernens soevntilstand og
skizofreni faktisk har mange lighedspunkter. Men skizofreni formodes jo at have
noget med et hoejt dopamin niveau at goere. Ikke et lavt.
I.e. ingen af
tilstandende kan fyldestgoerende beskrives udfra et enkelt kemikalie saasom
dopamin.
For at det ikke skal vaere loegn slog jeg ogsaa op under dopamin
i Esben Dietrichs og Leif Gjerstads "Vor fantastiske hjerne". Her laeser
man:
>Basalganglierne er betydningsfulde
>for kroppens
bevaegelser.
>Viljestyrede bevaegelser planlaegges,
>koordinesres og
kontrolles i lillehjernen.
>Men foer hjernebarken kan starte
bevaegelserne
>maa den selv modtage nerveimpulser
fra
>Basalganglierne.
>Dopamin er vigtigt for at
kunne
>overfoere nerveimpulserne mellem
>hjernecellerne i
basalganglierne.
>Ved parkinsons sygdom er der for lidt
>dopamin i
hjernen, saa synapserne
>ikke overfoerer nok nerveimpulser.
>Derfor
kan man behandle parkinsonisme
>ved at tilfoere et stof
>(levodopa),
som omdannes til dopami,
>saa synapserner igen kan overfoere
impulser.
>Alternativt kan man lave transplantationer:
>Her
Transplantation af dopaminproducerende
>celler i basalganglierne. Hvor den
svenske forsker
>Anders Bjoerklund har vaeret en
>noegleperson i
udvikling af disse celle
>hjernetransplantationerne.
Saa for lidt
dopamin er klart noget skidt. Men jvf. skizofreni er for meget sikkert heller
ikke for godt. Og da slet ikke hvis man skal sove ? Og vi ved jo alle at hvis
man ikke sover i lang tid saa faar man hallucinationer ....
Saa just
right maengder dopamin er hvad man skal gaa efter :-) rykkes vaek fra "just
right" saa bliver det lynhurtigt fucked
up.
???
-Simon
Message 5 in thread
Fra:Jens B.
(jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com)
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
View this article only
Dato:2002-01-15 06:19:45 PST
"Simon Laub"
news:3c436deb$0$5473$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
[klip]
>
Det lange historie starter faktisk med at hun
> naevner at hun har set et
TV program,
> hvor en transmitter, serotonin,
> udnaevnes til at
vaere en kemisk bremse, mens en anden,
> dopamin, udnaevnes til at vaere
et "lykke molekyle".
Lidt sjovt, det her: Ecstasy (ren MDMA) udloeser
serotonin; kokain og
amfetamin (og kofein og nikotin og ...) oeger
dopamin-niveauet i hjernen. De
fleste slags ecstasy-piller er blandet op med
saavel kokain som amfetamin.
Der opnaaes altsaa en dobbeltvirkning, der
principielt skulle modvirke
hinanden?
> I de noget modstridende
udtalelser laeser jeg at:
>
> Et forhoejet dopamin niveau saetter
kroppen
> i et alarmberedskab, ready for action. Stimulerende.
> For
store maengder dopamin kan sammenlignes med for stor
> traffik, saaledes
at der lukkes ned for traffik,
> hvilket igen kan omme til at betyde
totalt traffik stop.
> Reducering og efterfoelgende standsning af neural
traffik.
Jepper. Kokain- eller amfetamin-forgiftning kan medfoere total
nedlukning,
dvs. kramper som ved epilepsianfald med fare for efterfoelgende
hjertestop.
Var det ikke netop den reaktion, mange oplevede efter indtagelse
af de
saakaldte Mitsubishi-piller (hvor et par af dem vist
doede)?
[klip]
> Omvendt, naar man sover gaar dopamin maengden
ned.
> Alligevel er der meget der tyder paa at hjernens
soevntilstand
> og skizofreni faktisk har mange lighedspunkter. Men
skizofreni
> formodes jo at have noget med et hoejt dopamin niveau at
goere.
> Ikke et lavt.
> I.e. ingen af tilstandende kan
fyldestgoerende
> beskrives udfra et enkelt kemikalie saasom
dopamin.
Damp-boern behandles med amfetamin (=oeget dopamin-niveau), da
deres
bevisthedstilstand tilsyneladende ligger "mellem" soevn og vaagen -
altsaa ikke helt vaagen.
[klip]
> saa just right maengder dopamin
er hvad man skal gaa efter :-)
> rykkes vaek fra "just right" saa bliver
det lynhurtigt fucked up.
Det er derfor, stimulanser er saa
eftertragtede. Det er fedt at flytte sig
lidt fra normal-tilstanden, men ikke
for meget eller for tit, saa forsvinder
det positive i oplevelsen. BTW: Jeg
mener at have set dopamin omtalt som
kroppens "beloenningsstof". Vi er altsaa
fra naturens side disponeret for
dopamin-afhaengighed.
--
-Jens
B.